Vandspild

Undgå dyrt vandspild

Stands det løbende vand. Du kan spare meget vand ved at standse spild fra løbende vandhane eller toilet.

Hvad kan du gøre for at undgå ’skjult’ vandspild Hvis du aflæser vandmåleren en gang om måneden, opdager du hurtigt, hvis du pludselig bruger unormalt meget vand, f.eks. på grund af utætte vandrør.

Hvis du bor i hus, hæfter du selv for utætheder i vandrørene helt ud til skellet. Kig også på vandmåleren, mens du ikke bruger vand. Det kan afsløre dryppende vandhaner, en løbende wc-cisterne eller en skjult lækage i systemet.

Et hul på rørledningen på størrelse med en synål kan lække op til 70 liter pr. dag.

Refusion ved vandspild

Hvis du har haft et stort vandforbrug på grund af en lækage fra en skjult vandinstallation, så har du mulighed for at få en del refunderet.

Refusion ved vandspild følger refusionsreglerne ifølge Lov om afgift af ledningsført vand og DANVA’s vejledning nr. 22 om eftergivelse af vandafgift.

Betingelser for refusion:

  • Bruddet i din vandinstallation skal være skjult.
  • Skaden skal være udbedret af en autoriseret VVS-installatør - dokumentation vedlægges.
  • Der ydes refusion på både vand og spildevand for ejendomme til boligformål.
  • For virksomheder ydes der udelukkende refusion af spildevand.

Der ydes refusion i den sidst afregnede periode og i perioden indtil skaden er opdaget.

Ud over normalforbruget på vand er der en selvrisiko på 300 m³.

Ansøg om refusion - Ansøgningsskema.

Skjult eller synlig installation?

Ved vandrefusion skelnes mellem skjulte og synlige installationer. Ved synlige installationer ydes ingen refusion.

Skjulte installationer, hvor der kan søges om refusion:

  • Rør under gulve uden adgang
  • Rør indmuret i gulve og vægge
  • Rør i jord mellem bygninger

Synlige installationer, hvor der ikke ydes refusion:

  • Utæt toilet
  • Sprængt slange til opvaske- eller vaskemaskiner.
  • Udendørs haner med evt. slange, swimmingpools m.m.
  • Ventiler i installationer, der ikke lukker, f.eks. magnetventiler, rørafbrydelser, utæt sikkerhedsventil m.v.
  • Vandforbrug til kølemaskiner, der ikke er justeret ordentligt.

 

Ultimate Web